Troede egentlig, at jeg skulle en tur alene til det nye spot i Roskilde fjord, men Nico sprang til lørdag aften og var klar hos mig i dag søndag kl 6.00. Denne gang skulle det være. Roskilde fjord skulle ha en rigtig chance, ikke bare en times fiskeri som sidste gang. Det fede er, at Nico efterhånden er en ret god Bombarda fisker, og jeg efterhånden har ok styr på spindefiskeriet, hvilket ville sige, at vi fik fisket det "nye" område af med 2 fiske teknikker.....

Nico lagde hårdt ud, på afstand så jeg at han havde fået flex på stangen.....en sølvtopedo havde tages hans Kobberbasse, en klassiske grønlænder ca. 40 cm. lang med fuld fart på, den var fri af vandet flere gange før den tilsidst hoppede af ved stangspidsen......surt, men men der var liv.

Ind til da havde jeg fisket med den hvide wobler uden at mærke noget, og mærkede straks panikken brede sig... og hvad gør man så i sådan en situation, man fisker med det som man VED virker, nemlig Snurrebassen i tobis farver.
Og BOM langt ude i kastet fik jeg et solidt hug, med godt udløb. Det var en fin farvet fisk på en anslået vægt af ca. 1,7 kg. og 50 cm.(måske med lidt lystfisker positivitet), ved det ikke med sikkerhed, da jeg havde glemt vægten.

Så var det Nico´s tur, endnu en fin fed grønlænder havde fundet Kobberbassen og igen med fint vildskab, så nej ikke noget med sløve vinter fisk her....

Så var det min tur igen, BOM laaangt ude i kastet............, denne gang en fin blank på 1,3 kg. og 49 cm. som havde taget min Kobberbasse ophænger, fisken gav en fin fight og blev nettet tilsidst, for at komme med hjem til familien.

Udover det, fik jeg 2 gode grønlændere lige omkring målet, så på hele formiddagen fik vi 6 rigtig fine fisk.

MF