I søndags lykkedes det at komme af sted på årets første fisketur, valget faldt på Reersø der som ofte har budt på smuk natur og gode fiske eventyr. Vi valgte at starte fiskeriget fra syd da "sydspidsen" de 2 sidste gange har holdt fine fisk over 1,5 kg.
Men efter et par timer måtte vi sande at der var fuldstændigt dødt ikke en fisk i miles omkreds. Derfor besluttede vi at tage den lange gå tur mod "nordspidsen" da vi sidste gang havde fundet et hotspot et sted på strækningen ned mod nord.
Timerne gik og vi var ved at bliver nervøse for om årets første fisketur i ellers så perfekte omgivelser og vejrforhold skulle ende som en nul tur, da jeg pludselig så en fin fiske følge Snurrebassen næsten helt ind til stangspidsen for derefter at liste af sted igen. Det gav nyt håber og fiskeriet blev meget koncentreret og efter et par kast var den der, en fin men lidt slank og let farvet fisk på ca. 1,9 og 61 cm. som efter en lille foto session blev sat ud igen med håb om at ses til foråret.
Det var desværre alt havde der kunne lokkes ud af Reersø på denne tur, ud over den flotte natur og hyggen selvfølelig.
Jesper på hårdt arbejde.
Undertegnet med dagens fangst
MF